Nyelandsvej 78, 1., 2000 Frederiksberg

220 etagemeter Villalejlighed i attraktivt område på Frederiksberg

Højt til loftet, vidunderligt lysindfald, stukdetaljer og en beliggenhed lige midt i Frederiksbergs attraktioner? Hvis det lyder som noget for jer, så skal I se med her, hvor vi har fornøjelsen af at udbyde 220 etagemeter villalejlighed på Nyelandsvej 78 tæt på Femte Juni Plads.

Lejligheden strækker sig over villaens førstesal og andensal, hvor I i underetagen får to store værelser, et badeværelse, et køkken og to stuer en suite med brede vinduer og udgang til en skøn altan. Fra køkkenets lækre trappe, som I vil opleve, at gæster samles på, får I adgang til overetagen, som har et elegant badeværelse med kar og tre disponible rum med skunk-skabe.

Hjemmet er gennemsyret af kvalitetsløsninger og lækre materialevalg, som blandt andet kommer til udtryk på overetagens badeværelse, hvor der er badekar og skibsplanker på gulvet. De gennemførte trægulve forener lejlighedens to plan, der har pejs i stuen og en brændeovn på overetagen, som også er beriget med tagvinduer og ovenlysvindue i badeværelset.

Det moderne, stilrene køkken er fra Svane med en bordplade i massivt træ, Quooker og en rå murstensvæg, De pæne materialer går igen på underetagens badeværelse, der har marmorfliser og gulvvarme samt varme i spejlet, så det ikke dugger efter bad.

Indenfor de seneste fem år er hovedvandledningen skiftet, der er indlagt kabel-TV, og så kan hele familien få glæde af boligens ethernet. Søger I udendørs, kan I sætte jer på altanen med ugeneret udsyn og eftermiddagssol, eller I kan gå ned i gårdens solkrog.

Herfra kan I nemt handle, dyrke idræt samt hente og bringe børn på Skolen på La Cours Vej eller i Børneinstitutionen Nykløveret, mens både metro, bus og S-tog er lige i nærheden.

Ring Til Nicolaj for fremvisning på 40447464

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.