Frederiksberg Alle 34, 2. TV., 1820 Frederiksberg C

Herskabslejlighed med Top Beliggenhed

Bliv en del af den eksklusive gruppe, der hører hjemme på Frederiksberg Allé - den absolut bedste beliggenhed på hele Frederiksberg. Lindetræer og smukke herskabsejendomme pryder alléen og leder tankerne hen på Paris' boulevarder, mens området bugner af specialbutikker og gastronomiske oplevelser. Særligt er det værd at opleve den sprudlende atmosfære omkring Værnedamsvej og Gl. Kongevej, der opfylder alle kriterier for et dynamisk område med spisesteder, vinbarer og luksusretail, som ligger blot et stenkast fra hoveddøren. Alléen munder ud i Frederiksberg Haves smukke arealer, og både her og omkring Søerne er det oplagt at snøre løbeskoene og begive sig ud i den friske luft.

Lejligheden, der nu udbydes til salg, har hjemme på Frederiksberg Allé 34, 2, tv - den helt rigtige adresse, der både ligger i den bedste ende af alléen og endda på solsiden. Oplevelsen af eksklusivitet starter allerede i opgangen, der fungerer som en forsmag på den detaljerigdom, der venter i liebhaverlejligheden på anden sal.

199 m2 omslutter en harmoni af herskabelige detaljer og luksuriøse, moderne opdateringer, som breder sig ud over en anvendelig planløsning, der både kan behage egoisten og børnefamilien. Her er nemlig to potentielle børneværelser og et Master Bedroom med skabsplads foruden tre stuer en suite, der skaber en rummelig sammenhæng og et gennemgående lysindfald samt giver et smukt vue over Frederiksberg Allé.

Som et hjerte, der samler folk til både hverdag og fest, ligger det store arkitekttegnede køkken fra Multiform. Alt i hårde hvidevarer integreres bag de stemningsfulde låger, mens køkkenøen forlænges i en lille bar. Den røde tråd, der tilgodeser de gode materialer og den nordiske farvesammensætning, går igen i både badeværelset med gulvvarme og vaskefaciliteter samt det veludnyttede WC



Ring for fremvisning/ mere info til Nicolaj på 40447464

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.