Rantzausgade 11, 3. 7., 2200 København N

Ultimative studiebolig

Alene beliggenheden er grund nok til at flytte ind i denne lejlighed. Du kommer nemlig til at bo lige i begyndelsen af attraktive Rantzausgade, hvor du er omringet af Nørrebros summende byliv. Selve lejligheden byder på en gennemført stil med sildebensparket i eg og andre kvalitetsmaterialer. Et stort vinduesparti omfavner opholdsrummet med solskin på fineste vis, og du får endda også glæde af en rummelig altan. Velkommen til.

Nørrebro er fyldt med hyggelige caféer, fristende takeaway-steder og spændende, små butikker med alt fra indretning til mode. Det er kort fortalt en bydel, hvor du som beboer vil føle dig hjemme, hvis du ikke vil have længere end få meter til ovenstående. Du kommer til at bo på toppen af Irma, hvor du kan gøre dine dagligdagsindkøb, og Assistens Kirkegården, Søerne og Forum Metrostation ligger i ganske kort gåafstand fra adressen.

Hele lejligheden er blevet gennemgribende renoveret i 2020, og du får fornøjelsen af et fantastisk flot sildebensparketgulv i eg, der strækker sig langs det store opholdsrum, som kombinerer både stue, soveafdeling og køkken i ét. Køkkenet er også fra i år, og er et Kvik-køkken med sorte, grebsfrie elementer, der giver lejligheden et stilrent og moderne udtryk. Væggen, der skærmer køkken og sofaafdelingen, er beklædt med trælister, og giver ligeledes et moderne præg til indretningen. Selvom lejligheden består af ét værelse, er der rig mulighed for at indrette sig med både spisesektion, sofa og dobbeltseng. Badeværelset er holdt i lyse toner med en eksklusiv bruser i messing og sandfarvede fliser i brusenichen.

Endvidere får du fornøjelse af en overdækket, sydvestvendt altan med kig over Nørrebros tage. Med i købet følger et kælderrum til opbevaring, og du kan vaske tøj i ejendommens fælles vaskekælder.

Skal vi vise dig rundt? Ring til os i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.