Händelsvej 12, 2. tv., 2450 København SV

Velholdt lejlighed med skøn beliggenhed i Sydhavnen

På Händelsvej 12 i Københavns Sydhavn finder I denne velindrettede og velholdte lejlighed, der er helt perfekt som delebolig, forældrekøb eller måske til et ungt par, som søger nye rammer om hverdagen. Her venter jer en lys og indbydende bolig, der er godt placeret nær alle hverdagens gøremål.

Med adresse her får I let tilgang til flere indkøbsmuligheder, ligesom I også kan spadsere til Sjælør Station med S-togsforbindelser. Herudover er der gåafstand til smukke, naturrige omgivelser i Valbyparken. Endelig kan I tage cyklen og på under et kvarter nå Indre By og de mange tilbud, der findes her.

I kommer til at tilhøre en veldrevet ejerforening, som sikrer at tingene holdes pæne. Her kan blandt andet nævnes ombygning og istandsættelse af gården i 2015 samt maling og renovering af opgangen i 2021. I får her brugsret til en stor gård med bordebænkesæt, legeplads og petanquebane, ligesom I også kan gøre brug af beboerlokalet og det tilhørende fitnessrum. Endelig er der eget kælderrum samt vaskemaskine og tørrerum i kælderen, som deles mellem beboerne.

Jeres kommende bolig ligger på anden sal, og fremstår i rigtig flot stand. Her træder I ind i entréen med indbygget skab, som kan gemme jakker og skoene væk. Karakteristisk for boligen er det flotte lysindfald samt det gennemgående plankegulv, som er i alle rum på nær badeværelset. Herude er det originale terrazzogulv hvidmalet, og I får også bruser her. Videre når I til køkkenet, som er istandsat i 2016, så I nu får et nydeligt Vordingborg-køkken med bordplade, der matcher overskabene. Derudover er der et værelse i en fin størrelse, mens indeomgivelserne afrundes af en stue, der kan arrangeres med spiseplads og sofagruppe. Fra stuen er der udgang til en solrig altan, som sikrer jer udsigt over området.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.