Svenskelejren 4, 1. TH., 2700 Brønshøj

Stilfuld renoveret og moderne lejlighed i Brønshøj

Velkommen på første sal af den rødmurede ejendom på Svenskelejren 4, der ligger som en rolig sidevej til Frederikssundsvej. Her skal I se nærmere på en istandsat og velindrettet 2V'er med altan, der er oplagt for det unge par eller som et forældrekøb. Området er attraktivt og tæt på det meste, og så hører der til ejendommen en hyggelig gårdhave.

Fra entréen fordeler kvadratmeterne sig ud på et Invita-køkken fra 2020, et badeværelse, der er fuldt renoveret i 2021, og en stue samt et værelse, hvorfra I har udgang til den solrige altan fra 2019. Lejlighedens vinduer fra KBK er skiftet i 2019, og samme år blev de massive, originale fyrretræsplanker slebet og ludbehandlet. Det var også i 2019, at alt el blev lagt ind i væggene, og så er der kommet stilrene radiatorskjulere til hjemmet.

I flytter til et hjem med sjæl, der balancerer perfekt på grænsen mellem moderne løsninger og autentisk charme. Dette ses blandt andet i valget af metrofliser i køkkenet, som passer ideelt til lejlighedens atmosfære, hvor både vinduernes generøse lysindfald og de pæne plankegulve er med til at skabe en indbydende stemning.

Samme glæde ved dagslyset får I på værelset, der har udgang til altanen, hvorfra I kan nyde solen hele dagen. På kolde aftener kan I også sidde ude, da der er etableret et varmeelement over døren. Dertil er værelset i en rigtig god størrelse, som er let at indrette efter jeres behov.

Udover den fælles gårdhave får I et kælderrum og et tørrerum, så det er let at ordne vasketøj. Herudover bosætter I jer tæt på grønne omgivelser med Degnemosen, Brønshøj Parken og Utterslev Mose som de nærmeste destinationer. Til fods klarer I nemt dagligvareindkøbene, der er offentlig transport lige rundt om hjørnet og så kommer I nemt til motorvejen.

Ring til Nicolaj på 4044 7464 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.