Allegade 23A, 2. tv., 2000 Frederiksberg

Gennemrenoveret lejlighed med sublim beliggenhed på Frederiksberg

Det er nærmest umuligt at afgøre, om det er den sublime bolig eller den uovertrufne beliggenhed, der er mest forrygende, når det kommer til dette hjem. Der er nemlig tale om en lys og indbydende lejlighed, som er gennemgribende og æstetisk renoveret i efteråret 2020. Med placering på historiske Allegade har I Frederiksberg Have i baghaven, og I kan se tårnet på Frederiksberg Rådhus.

Under renoveringerne har man haft fokus på kvalitet og eksklusive løsninger med blandt andet radiatorskjulere og opbevaring udført af en snedker. Sådan en løsning ses eksempelvis i alrummet, hvor bænk og reol udnytter kvadratmeterne perfekt med siddepladser og rum til opbevaring. Det stilrene HTH-køkken er ligeledes veludnyttet og prydes af en Corian-bordplade. I forkæles tilmed af praktiske hårde hvidevarer med blandt andet vaske-/tørremaskine og opvaskemaskine, ligesom der er spændende løsninger, idet Eico-emhætten taler sammen med kogezonen.

Videre tilgås den tidligere stue, som nu udgør et indbydende master bedroom med integreret skabsplads, smuk stukkatur og hvide dannebrogsvinduer. Endelig skal I se badeværelset, hvor italienske marmorfliser, sildebensmønster og en specialfremstillet glasafskærmning blot er nogle af finesserne.

Det skal også fremhæves, at al el er lavet, ligesom vægge, lofter og gulve selvfølgelig er ordnet. En ekstra lækker detalje er desuden, at der er planer om at tilføje en altan. Ejerforeningen er desuden velpolstret og ambitiøs, så man vil snarligt påbegynde en gennemgribende renovering af gårdmiljøet. Det samme er netop sket for opgangen.

I bosætter jer på Frederiksbergs ældste gade, der kan dateres helt tilbage til omkring 1651, og omend den siden har udviklet sig, er der stadig mange historiske vingesus. Eksempelvis er jazzbaren overfor lejligheden fra 1922, mens restaurant Allegade 10 er fra 1780. Mere nutidige udbud såsom metro, Frederiksberg Centret, CBS og supermarkeder er selvfølgelig også lige for jeres fødder.

Ring til Nicolaj Kejser for fremvisning på 4044 7464.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.