Vodroffslund 4, 2. tv., 1914 Frederiksberg C

Herskabelig, renoveret ejerlejlighed med to altaner på Frederiksberg C

Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen indenfor i denne lækre ejerlejlighed på Frederiksberg. Den renoverede lejlighed prydes af smukke, herskabelige detaljer og flotte kvalitetsløsninger, og I kan se frem til en dejlig stue, et stort køkken-alrum, et soveværelse og et pænt badeværelse. Dertil kommer to altaner fra 2020 og den attraktive beliggenhed centralt på Frederiksberg.

I bosætter jer i et stille, tilbagetrukket kvarter på attraktive Frederiksberg mellem Vesterbro og Nørrebro samt tæt på Søerne, Indre By og Gl. Kongevej med et væld af specialforretninger, hyggelige caféer og takeaway-steder. Der er ligeledes kort gåafstand til indkøb, og så kan I hoppe på metroen ved Forum Station knap 500 meter herfra.

Lejligheden befinder sig på anden sal i en klassisk rødstensejendom med hvide dannebrogsvinduer og et rødt tegltag. Hertil hører et hyggeligt, fælles gårdmiljø med bordbænkesæt og cykelparkering.

Inden døre mødes I af en lys og indbydende stemning, som understreges af de elegante sildebensmønstrede parketgulve fra 2018 i køkken og gang, de originale plankegulve i stue og soveværelse samt de hvide fyldningsdøre, der adskiller rummene. Stuen med udgang til den sydvendte altan imponerer med de herskabelige, høje paneler fra 2018, mens den dekorative stukkatur fra samme år fuldender den gennemførte stil.

Det anseelige køkken-alrum er opført i 2018 med italienske marmorbordplader, messingarmatur og hvide elementer. Køkkenet er ydermere forsynet med et køle- og fryseskab fra SMEG, og så får I adgang til altanen mod vest, hvor I kan nyde aftensolen. Soveværelset giver jer plads til både dobbeltsengen og klædeskabet, og endelig venter jer et dejligt badeværelse med en muret bruseniche og et væghængt toilet.

Skal denne flotte lejlighed være jeres nye hjem? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning Ring til Nicolaj på 4044 7464

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.