Ingerslevsgade 108, kl. 2., 1705 København V

Spændende, mulighedsrig lejlighed på Vesterbro

I et af hovedstadens måske mest interessante og hippe kvarterer møder I denne lejlighed, der med den rette indstilling og en kærlig hånd kan blive en lækker lejlighed. Da stedet for nuværende har status af erhverv og dermed ikke er godkendt til beboelse, kan I tilsvarende drive virksomhed, indrette kontorfællesskab eller meget, meget mere. Velkommen til Ingerslevsgade 108.

Beliggenheden er fremragende, og helt tæt på finder I alle Vesterbros mange fortrin. Der er eksempelvis ikke ret langt til Kødbyen, ligesom Halmtorvet og Istedgade er lige om hjørnet. Havnen ligger i modsat retning, og her fører Bryggebroen jer nemt til den anden side, hvor I således har nem adgang til Islands Brygge og rekreative arealer såsom Amager Fælled.

Lejligheden er placeret i kælderen, men sådan opleves det ikke. Fra gaden træder I et par trin ned, mens I fra gårdsiden skal op ad en lille trappe. Her er med andre ord behageligt og lyst, og kælderfornemmelsen er helt væk, så snart I er inden døre. I sommerperioden opleves gårdhaven som en naturlig del af ejendommen.

Lokalerne udgøres af tre afsnit, der ligger i delvis åben forbindelse med hinanden, samt et badeværelse med brus. Det ene rum er udstyret med et tekøkken. Det er selvsagt muligt at ændre på rumfordelingen, så det hele kan tilpasses netop jeres behov og krav, mens det samtidig er væsentligt at fremhæve, at det er let at se, hvad der skal forbedres eller udskiftes, hvorved I fra et tidligt tidspunkt kan få et overblik i forhold til det økonomiske.

Standard finansiering kan ikke opnås.

Boligen er ikke godkendt til beboelse.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.