Ægirsgade 35, 2. th., 2200 København N

Luksus lejlighed totalrenoveret i 2018

Velkommen til Ægirsgade, hvor denne indbydende lejlighed nu kan blive din. Du får fornøjelsen af en lys bolig, som blev totalrenoveret i 2018 med flotte materialevalg og moderne løsninger. Dertil hører en stor altan med aftensol og fri udsigt over det grønne gårdmiljø med kig til en flot, bevaringsværdi bygning.

Dit nye hjem er velplaceret på den charmerende Ægirsgade, som er en rolig sidevej til Nørrebrogade. Du får således gåafstand til alskens muligheder i nærmiljøet, der inkluderer restauranter, caféer og specialbutikker såvel som dagligvareforretninger. Ydermere bosætter du dig tæt på Nørrebrohallen foruden grønne, rekreative omgivelser i BaNanna Park og Fælledparken, mens du effektivt begiver dig rundt i byen med metro eller S-tog fra Nørrebro Station.

Lejligheden befinder sig i en smuk, velholdt ejendom fra 1902, og inden døre ses det tydeligt, hvordan boligen er gennemført moderniseret. Stuen udgør boligens primære samlingssted, hvor du får rigeligt plads til at indrette hyggelige sektioner, og den behagelige atmosfære skyldes endvidere dejlige lysindfald samt lyse trægulve i brede planker.

Køkkenet befinder sig særskilt og fremstår enkelt og stilrent med hvide, grebsfrie fronter og gedigne hårde hvidevarer fra Siemens, Gram og Bosch. Boligen byder også på et dejligt soveværelse med dobbeltdøre til altanen samt et nydeligt badeværelse.

Altanen danner en herlig ramme om udelivet, eftersom den er vestvendt med udsigt over det anseelige gårdmiljø. Gården består af grønne græsarealer, en legeplads og bordebænkesæt, der også gør stor gavn om sommeren.

Samlet set er her rigeligt at se frem til, hvad angår både bolig og beliggenhed, så kontakt os for en fremvisning allerede i dag.


Ring til Nicolaj på 40447464 for fremvisning

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.